KAN MAN LØBE FRA FORTIDEN
– De får den aldrig solgt!
Betjenten står og kigger ind i bilen med den hovedløse krop.
– Hold kæft der er meget blod.
Så kigger han på ambulancefolkene.
– Ja jeg renser ikke lortet… Pyh jeg har kvalme.
Den ene af ambulancefolkene kigger på kollegaen.
– Kaffe og en snegl?
Kollegaen nikker. Betjenten kigger bebrejdende på dem.
– Hvad med ham i bilen?
Den første af ambulancefolkene slår ud med armene.
– Tror ikke, at han er sulten…
Kollegaen nikker.
LYSET BEGYNDTE AT FORSVINDE SIDST PÅ FORMIDDAGEN,
DEN DAG DE BEGRAVEDE ALBERTINE.
EN VARM FUGTIG DYNE LAGDE SIG OVER BYEN.
DET VAR SKET EN GANG FØR, MEN DET VAR FLERE ÅR SIDEN,
OG FOR DE FLESTE VAR DET I DAG BARE EN GOD HISTORIE.
FORTSÆTTELSE AF HUSKER DU JOSEPHINE
– Hvad laver du? Du kan da ikke spytte på gravstenene. Slet ikke de to, de er forheksede…
Munken stopper sætningen. Det går pludselig op for ham, hvem han taler med.
– Øhhh Emil?!
– Ja troede du, det var et spøgelse? I ville nok ønske, at jeg var død!
– Øhhh nej da… Nå men velkommen hjem… Jeg øhhh må tilbage til klostret.
Han begynder at løbe. Mathias råber efter ham.
– HVIS JEG FINDER UD AF, AT DET ER JER, KOMMER JEG EFTER JER!
Munken svarer ikke, men fortsætter med at løbe.
Mathias tager en sten og kyler den mod sit gravsted.
– JEG HADER DENNE HER LORTE BY.